Vandring eller cykling med type 1-diabetes

At være i god fysisk form til vandring og cykling er kun en del af puslespillet. Mens det er svært for enhver friluftsentusiast at medbringe den rette mængde mad og udstyr, kræver T1D grundlæggende endnu mere planlægning.

Fysiske aktiviteter kan medføre betydelige ændringer i blodsukkeret, hvilket kan resultere i farligt høje eller lave blodsukkerniveauer, som igen kan have store sundhedsmæssige konsekvenser, selv for helt raske atleter kan disse udsving have en uønsket indvirkning på deres præstationer eller helbred. Selv for de sunde atleter er det en voksende tendens at bruge CGM for at få en bedre forståelse af blodsukkerets indvirkning på deres præstationer og generelle velbefindende. Det er måske klart, hvad betydningen er for en person, der lever med type 1-diabetes, for hvem blodsukkerstyring under normale forhold uden yderligere fysisk aktivitet allerede er en konstant balanceakt, som kræver brug af en række værktøjer til at tage højde for mad og aktivitet for at opretholde en ligevægt.
Større højder kan forårsage insulinresistens, fordi glukosemetabolismen bliver mindre effektiv. Justering af insulindosis for at tage højde for aktiviteter i store højder bør drøftes med din læge. Blodsukkermålere, kontinuerlige glukosemonitorer (CGM) og pumper er kendt for at fungere dårligt i store højder. Da især CGM'er heller ikke fungerer godt i koldt vejr, er det vigtigt at dobbelttjekke blodsukkerniveauet manuelt regelmæssigt. Derfor bør man få detaljerede instruktioner fra producenten af blodsukkermåleren eller CGM'en. Visse insulinpumper kan give lidt mere insulin, når man vandrer eller cykler i store højder. Hvad du skal tage for din diabetes, når du vandrer/cykler, afhænger af vandringens længde, regionens afsides beliggenhed og din fysiske tilstand samt din vandre-/cykelerfaring. Her er nogle ting, du bør overveje, især hvis det er din første udflugt, siden du fik diagnosen.

• Masser af glukose - Det farligste aspekt ved enhver aktivitet er et fald i blodsukkeret. Forbered dig på det værste ved at have flere løsninger til hurtigt at øge dit blodsukker. Medbring altid glukosetabletter. Hvis du skal ud på en længere eller mere udfordrende vandre- eller cykeltur, så medbring sukkerholdige sportsdrikke som vitaminvand, så du kan tage små doser glukose efter behov for at holde dit blodsukker stabilt. Pak dobbelt så meget, som du tror, du får brug for

• Selv om du har en CGM, er det en god idé at medbringe en måler for en sikkerheds skyld. Hvis vandreturen/cykelturen tager længere tid end forventet, kan du få brug for at kalibrere den, mens du er ude. Fordi højden kan ændre, hvor godt din sensor fungerer, anbefales det at dobbelttjekke alle data.

• Håndsprit er en vigtig ting at have med på en vandretur/cykeltur. Før du tester dit blodsukker, skal du skylle dine hænder eller desinficere dem for at sikre, at intet på din hud forstyrrer resultaterne, da der måske ikke altid er en kilde til rent vand.

• Ekstra insulin, sørg også for at have nok insulin til vandreturene/cykelsnacks og måltider. Afhængigt af hvor afsidesliggende stedet er, og hvor lang vandringen/cyklingen er, skal du medbringe noget langtidsvirkende insulin, hvis du bliver ude længere end planlagt.

• Masser af vand Vandring/cykling er svært nok, men hvis du undervurderer dit insulinbehov og ender med forhøjet blodsukker, er du nødt til at holde dig hydreret. Medbring dobbelt så meget vand, som du tror, du får brug for.

Sørg for, at din CGM sidder ordentligt fast, så den ikke falder af på grund af sved eller øget bevægelse under vandreturen/cykelturen. For eksempel med et Dia-Band eller Dia-Style. Opbevar alle dine diabetesrelaterede fornødenheder i én taske, som også kan rumme køling til dine insulinreserver, f.eks. med Dia-Go-produkterne, som alle har tilstrækkelig plads, bærekomfort og integreret Gell-køling.
Bandager og en lille flaske med saltvand: Vandløb fører bakterier med sig, og da diabetikere er mere udsatte for infektioner, er det mere sikkert at bruge saltvand til at tørre sårene, mens man vandrer/cykler

Selv om det kan virke svært at forberede sig til en vandring/cykeltur med diabetes i starten, bliver det nemmere med øvelse. Det er også den ekstra tid og det ekstra arbejde værd. Hvis du var et aktivt friluftsmenneske før din diabetesdiagnose, vil det bare øge den stress, isolation og vrede, du utvivlsomt allerede føler, hvis du fratager dig selv den livsstil nu. Selv hvis du ikke oprindeligt var en stor vandrer/cyklist, kan du opdage, at det at være ude i naturen er den perfekte anekdote til den ubehagelige bagatel, der følger med at være en person, der har T1D.

Både motion og natur kan helbrede både krop og sjæl. I stedet for at se vandring/cykling som en udfordring, der er gjort vanskeligere af din diabetes, kan du betragte det som en udflugt, der vil hjælpe dig med at genvinde kontrollen over dit liv.