Interviewet med Alexia

Hej Alexia, kan du præsentere dig selv med et par ord?

Hej alle sammen, jeg hedder Alexia, jeg er 34 år gammel og bor i Sydfrankrig, nærmere bestemt i Var. Jeg er i øjeblikket i gang med en professionel omstilling efter 15 år i dametøjsbranchen. Jeg kan godt lide at grine og dyrke dette gran af galskab, jeg er en rigtig sludrechatol, og jeg kan godt lide at se det positive i alt, hvad der omgiver mig.

Hvornår blev din diabetes diagnosticeret? Hvad husker du fra den første tid efter diagnosen?

Jeg fik diagnosen som 6-årig, og det er umuligt for mine forældre at huske den nøjagtige dato for diagnosen, vi ved bare, at det var i første halvdel af august 1992. Uofficielt valgte jeg datoen 10. august 1992. Jeg kan huske, at jeg kom hjem efter indlæggelsen og fik mine indsprøjtninger, dengang var det med sprøjter og hætteglas med langsom og hurtig insulin. Vi blandede det selv, og jeg følte mig som en stor kemiker. Jeg husker ikke så meget, men jeg husker, at min livsstil ikke ændrede sig. Jeg fik bare en masse forklaringer fra mine forældre om diabetes, og hvorfor jeg skulle spise det ene eller det andet.

Diabetes er stadig ikke velkendt i den brede offentlighed. Hvordan ville du forklare nogen, hvad diabetes er, og hvordan det påvirker dit daglige liv?

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin , bliver ødelagt. Insulin er afgørende for at regulere sukkerniveauet i vores blod. Et for højt sukkerniveau er hyperglykæmi, og et for lavt niveau er hypoglykæmi. Begge dele kan være farlige, og derfor skal vi reagere hurtigt ved at sprøjte insulin ind ved hyperglykæmi og tage sukker ved hypoglykæmi. Vi skal kontrollere dette sukkerniveau hver dag og flere gange om dagen, vi skal også injicere syntetisk insulin hver dag og flere gange om dagen. Til dato er det behandlet, men ikke helbredt.

Jeg har levet med type 1-diabetes, siden jeg var en lille pige, diabetes har aldrig "generet" mig i min hverdag, jeg putter den i lommen, og den følger mig overalt. Jeg lever mit liv, ikke min diabetes.

Den forudfattede mening, som du for enhver pris vil aflive?

Den forudfattede mening, som folk bør få ud af hovedet for mig, er den, der starter med en god følelse, men ofte ender med et "Ah, men du kan ikke spise det, du har diabetes!". Folk med diabetes kan spise hvad som helst, så længe de får den rette mængde insulin samtidig.

Fortæl os en positiv eller sjov historie om din diabetes.

En dejlig anekdote om min diabetes: En dag midt i et skænderi med min mand græd jeg, så grinede jeg, så græd jeg igen, indtil han bad mig om at scanne mig selv. Der var en stor hypoglykæmi, han hentede et glas grenadine til mig, og det gik over med et stort grin, og så var det slut med at skændes.

Hvilket råd vil du give til en person, der lige har fået konstateret diabetes?

Det råd, jeg kunne give til en nydiagnosticeret person, ville være ikke at bekymre sig, solen kommer altid frem bag skyerne. At i dag, hvor alt virker uoverkommeligt, hvor informationerne falder én efter én, så bliver det hele til gymnastik, og livet bliver bare for godt. At diabetes ikke er en barriere, og at vi skal blive ved med at have det sjovt og leve livet fuldt ud.

Kaio-Dia blev skabt, fordi meget tilbehør enten var kedeligt, af dårlig kvalitet eller ubehageligt. Det vil vi rigtig gerne fortsætte med at ændre på, og det er vi allerede begyndt på. Til det formål vil vi gerne vide, hvad du har brug for, kan lide, ikke kan lide eller savner i din hverdag.

Hvis du kan finde på et system, så jeg kan holde op med at lede efter mine enheder overalt i huset, ville det være fantastisk. På en mere seriøs måde er jeg fan af poser, jeg kunne have tonsvis af dem... Lægge alt diabetesrelateret i én pose, så det ikke bliver væk eller vandrer rundt. Og hvorfor en skraldespand med mikrostrimmel, den bliver også væk overalt :-D

Find Alexia på hendes Facebook- og Instagram-side.